Paradentose
.. og tandkødsbetændelse (Gingivtis)
Hvad er paradentose?
Paradentose kaldes også for de løse tænders sygdom. Den rammer
stort set hele befolkningen på et eller andet tidspunkt. Nogle
bliver ramt hårdt og mister alle deres tænder i en relativ ung
alder, mens andre kun oplever et ubehag ved blottede, følsomme
tandhalse, men i øvrigt beholder tænderne livet igennem.
Parodontose er en infektionssygdom ligesom huller i tænderne
(caries) og skyldes sygdomsfremkaldende bakterier i mundhulen. Det
starter altid som tandkødsbetændelse.
Hvorfor får man paradentose?
Alle mennesker har mange bakterier i munden. Normalt lever disse
bakterier i en fredelig sameksistens med vores krop (symbiose), og
mange af dem gør faktisk stor gavn ved at holde fremmede mere
aggressive og sygdomsfremkaldende bakterier væk. Men en gang
imellem opstår der alligevel infektion.
Tandkødsbetændelse er hyppigst en bakterieinfektion.
Det skyldes enten, at meget smittefarlige bakterier har fået
adgang, eller at vores normale forsvarsmekanismer mod infektion
(resistens) af en eller anden grund er sænket, således at
bakterierne lettere får fodfæste.
Paradentosen starter altid som en tandkødsbetændelse (gingivitis),
som, hvis den ikke behandles, før eller siden fortsætter som
paradentose. Fra bakterierne udskilles der giftstoffer (toksiner),
som kan opløse rodhinden og kæbebenet omkring tanden, hvorved
knoglehøjden begynder at aftage.
Også vores immunapparat er med i sygdommen. Bakterierne aktiverer
immunapparatet, som producerer nogle stoffer, der også kan opløse
knoglen og rodhinden. Der er ligefrem forskere, som tror, at denne
immunreaktion skal ses som naturens måde at skille sig af med
tænderne på, fordi det er her, de skadelige bakterier sidder.
En speciel form for paradentose kan ramme børn og unge mennesker.
Den kaldes for juvenil marginal parododontitis, og skyldes en
bestemt aggressiv bakterie, som skal behandles med antibiotika.
Rygning kan forværre parodontose i betydelig grad.
Hvordan føles paradentose?
I de fleste tilfælde mærker man meget lidt til tandkødsbetændelse
eller paradentose, i hvert fald i begyndelsen.
Der kan være lidt ømhed i tandkødet.
Man bemærker måske, at det bløder fra tandkødet ved tandbørstning
eller ved brug af tandstikkere.
Tandkødsbetændelse med herpes-virus: Visse typer af
tandkødsbetændelse kan dog være meget smertefulde. Det gælder for
eksempel den type, som forårsages af forkølelsesvirus (herpes). Den
kan medføre åbne, smertefulde sår på tandkødet.
Akut nekrotiserende ulcerativ gingivitis: En anden type er
forbundet med kraftig hævelse af tandkødet og en udtalt dårlig
ånde; den hedder akut nekrotiserende ulcerativ gingivitis. Den er
heldigvis sjælden, men kan en gang imellem dukke op som en epidemi
især blandt unge.
Den videre udvikling: Når paradentosen har udviklet sig, og en del
af kæbeknoglen er væk, begynder tænder at løsne sig og vandre. Nu
kan mere smerte optræde fra både tænder og tyggemuskler, fordi
biddet ændrer sig. Trykker man på det ofte hævede og ømme tandkød,
kan der komme materie (pus) op af tandkødslommerne. Også tandbylder
kan støde til. Hvis sygdomme ikke behandles radikalt på dette trin,
mister man tænderne hurtigt. De falder simpelthen ud, fordi der
ikke er mere støtte omkring dem.
Hvad kan man selv gøre?
Hvis man holder munden og tænderne så rene som muligt ved god
tandbørstning og andre former for mundhygiejne, formindsker man
antallet af mikroorganismer i mundhulen og dermed også risikoen for
infektion.
Omvendt betyder en dårlig mundhygiejne, at bakterierne hober sig op
på tænderne og langs tandkødsranden som hvidlige belægninger, der
kaldes for plak. Alle kender til fornemmelsen af ru overflader på
tænderne og dårlig ånde, når man står op om morgenen. Derfor er
tandbørstning noget af det første, man gør. Hvis plakken får lov
til at blive siddende, kan kalksalte fra spyttet udfælde sig, og
der dannes tandsten, som kun kan fjernes ved en tandrensning.
Hvordan stiller tandlægen diagnosen paradentose?
Ved de regelmæssige undersøgelser hos tandlægen eller tandplejeren
indgår der også et check af tandkød og lommerne omkring tænderne
(pocher). Pochedybden, som måles med et lille instrument, hvor
spidsen er inddelt i millimetre, er i sundt tandkød en til to
millimeter. Er den over fem millimeter, taler man om paradentose,
og er den over 10 millimeter, er paradentosen alvorlig.
Tandlægen vil også kontrollere, om tænderne er løse ved at rokke
forsigtigt med dem. Den endelig og sikre diagnose gøres med
røntgenoptagelser. De såkaldte 'bitewings' viser meget fint, både
om der er caries på tændernes sideflader, og om knoglen omkring
tænderne er mindsket. Tandlægen vil derefter kunne fortælle dig,
hvad der er galt, og hvordan du skal behandles.
Hvordan behandles paradentose?
Det vigtigste er altid god mundhygiejne. Man kan ikke fjerne
alle bakterierne, men man kan mindske deres antal ved en god
mundhygiejne.Mundhygiejne omfatter tandbørstning, brug af
tandstikkere, tandtråd og de små 'flaskerensere'
(approximalbørster), valg af god tandpasta, undertiden suppleret
med mundskylningsvæsker.
Din tandlæge eller tandplejer kan altid rådgive dig med, hvad der
er bedst i din mund. Det kan sagtens variere fra patient til
patient afhængig af antallet af tænder, tandstilling, eventuelle
kroner, broer og proteser eller særlige forhold.
Tandrensning og afpudsning: Man starter i simple tilfælde med en
grundig tandrensning og en afpudsning af tandoverfladen, så tanden
og eventuelt fyldninger bliver helt rene og glatte. Herved er det
sværere for bakterierne at sætte sig fast og lettere for dig at
holde tænderne rene. I forbindelse med tandrensning kan det for
mange være en fordel at få en fluorpensling mod caries og følsomme
tandhalse. Det er også en god idé at snakke mundhygiejne og få
instruktion i, hvordan det gøres bedst. Effektiviteten af
tandbørstning kan kontrolleres med specielle farvestoffer, som
binder sig til plak.
Let paradentose: Er der lommer på fem til seks millimeter, vil man
i de fleste tilfælde foretage behandling som nævnt ovenfor og en
dybdetandrensning, hvor hver enkelt tandkødslomme renses meget
grundigt, eventuelt under lokalbedøvelse, fordi det kan gøre ondt.
Det kan godt være, at en sådan behandling skal gentages nogle gange
inden for kort tidsrum, for at få tilstanden under kontrol.
Dybere lommer: En lommedybde over seks til syv millimeter vil som
regel betyde kirurgisk indgreb, hvor man under lokalbedøvelse
lukker op og renser overfladen af tandroden under direkte opsyn.
Det kaldes for en flap-operation. Undertiden bortskærer man en del
af tandkødet for på den måde at mindske lommedybden. Det hedder en
gingivektomi, og resulterer i, at tænderne kommer til at se længere
ud, fordi en del af roden bliver blottet.
Meget dybe lommer: Ved meget dybe lommer lokalt på enkelte tænder
kan man forsøge at genskabe kæbeknoglen ved en såkaldt
membranoperation. Det lykkes i mange tilfælde og kan give en ellers
dødsdømt tand en ny chance.
Der er kommet et nyt præparat fra Sverige, der hedder Emdogain, som
tandlægen blander til en væske lige før brugen. Hvis Emdogain
placeres på den rensede rodoverflade, kan der dannes en ny rodhinde
med større knoglefæste omkring tænderne. Systemet ser ud til at
fungere godt.
Uanset hvilken behandling, der foretages, er det meget vigtigt, at
behandlingen følges op ved hyppige kontroller og i mange tilfælde
ligeså hyppige tandrensninger. Har man virkelige problemer, kan en
tandrensning en gang om måneden være den eneste måde at holde
paradentosen i skak på.
Udsigt for fremtiden
Selvom man har paradentose, behøver man ikke at fortvivle. Søger
man hjælp hos tandlægen eller tandplejeren, er der gode muligheder
for at bevare tænderne ved de nævnte behandlingsmuligheder. Der er
dog visse mennesker, som - selvom de får optimal behandling -
alligevel mister tænderne, fordi en kombination af meget aggressive
bakterier og et svækket immunapparat simpelthen ødelægger
kæbeknoglen uanset hvad, der gøres.
Mister man sine tænder på grund af paradentose, kan man senere
erstatte de manglende tænder med implantater, som interessant nok
sagtens kan hele og fungere i en mund, hvor der tidligere har været
paradentose. Det skyldes, at hele mikrofloraen ændrer sig, når
tænderne er væk.
Er paradentose farligt?
Man ved i dag, at dybe lommer kan rumme mange sygdoms-fremkaldende bakterier, som kan finde over i blodbanen og transporteres med blodet rundt i kroppen.Det kan være en medvirkende årsag til blodpropper i hjertet, hjerneblødninger og for tidlige fødsler. Man anbefaler derfor mennesker, som er i risikozonen, at få kontrolleret deres tandkød og tandkødslommer.