Paradentose

.. og tandkødsbetændelse (Gingivtis)

Hvad er paradentose?

Paradentose kaldes også for de løse tænders sygdom. Den rammer stort set hele befolkningen på et eller andet tidspunkt. Nogle bliver ramt hårdt og mister alle deres tænder i en relativ ung alder, mens andre kun oplever et ubehag ved blottede, følsomme tandhalse, men i øvrigt beholder tænderne livet igennem.

Parodontose er en infektionssygdom ligesom huller i tænderne (caries) og skyldes sygdomsfremkaldende bakterier i mundhulen. Det starter altid som tandkødsbetændelse.

Hvorfor får man paradentose?

Alle mennesker har mange bakterier i munden. Normalt lever disse bakterier i en fredelig sameksistens med vores krop (symbiose), og mange af dem gør faktisk stor gavn ved at holde fremmede mere aggressive og sygdomsfremkaldende bakterier væk. Men en gang imellem opstår der alligevel infektion.
Tandkødsbetændelse er hyppigst en bakterieinfektion.
Det skyldes enten, at meget smittefarlige bakterier har fået adgang, eller at vores normale forsvarsmekanismer mod infektion (resistens) af en eller anden grund er sænket, således at bakterierne lettere får fodfæste.

Paradentosen starter altid som en tandkødsbetændelse (gingivitis), som, hvis den ikke behandles, før eller siden fortsætter som paradentose. Fra bakterierne udskilles der giftstoffer (toksiner), som kan opløse rodhinden og kæbebenet omkring tanden, hvorved knoglehøjden begynder at aftage.

Også vores immunapparat er med i sygdommen. Bakterierne aktiverer immunapparatet, som producerer nogle stoffer, der også kan opløse knoglen og rodhinden. Der er ligefrem forskere, som tror, at denne immunreaktion skal ses som naturens måde at skille sig af med tænderne på, fordi det er her, de skadelige bakterier sidder.

En speciel form for paradentose kan ramme børn og unge mennesker. Den kaldes for juvenil marginal parododontitis, og skyldes en bestemt aggressiv bakterie, som skal behandles med antibiotika. Rygning kan forværre parodontose i betydelig grad.

Hvordan føles paradentose?

I de fleste tilfælde mærker man meget lidt til tandkødsbetændelse eller paradentose, i hvert fald i begyndelsen.

Der kan være lidt ømhed i tandkødet.
Man bemærker måske, at det bløder fra tandkødet ved tandbørstning eller ved brug af tandstikkere.

Tandkødsbetændelse med herpes-virus: Visse typer af tandkødsbetændelse kan dog være meget smertefulde. Det gælder for eksempel den type, som forårsages af forkølelsesvirus (herpes). Den kan medføre åbne, smertefulde sår på tandkødet.

Akut nekrotiserende ulcerativ gingivitis: En anden type er forbundet med kraftig hævelse af tandkødet og en udtalt dårlig ånde; den hedder akut nekrotiserende ulcerativ gingivitis. Den er heldigvis sjælden, men kan en gang imellem dukke op som en epidemi især blandt unge.

Den videre udvikling: Når paradentosen har udviklet sig, og en del af kæbeknoglen er væk, begynder tænder at løsne sig og vandre. Nu kan mere smerte optræde fra både tænder og tyggemuskler, fordi biddet ændrer sig. Trykker man på det ofte hævede og ømme tandkød, kan der komme materie (pus) op af tandkødslommerne. Også tandbylder kan støde til. Hvis sygdomme ikke behandles radikalt på dette trin, mister man tænderne hurtigt. De falder simpelthen ud, fordi der ikke er mere støtte omkring dem.

Hvad kan man selv gøre?

Hvis man holder munden og tænderne så rene som muligt ved god tandbørstning og andre former for mundhygiejne, formindsker man antallet af mikroorganismer i mundhulen og dermed også risikoen for infektion.

Omvendt betyder en dårlig mundhygiejne, at bakterierne hober sig op på tænderne og langs tandkødsranden som hvidlige belægninger, der kaldes for plak. Alle kender til fornemmelsen af ru overflader på tænderne og dårlig ånde, når man står op om morgenen. Derfor er tandbørstning noget af det første, man gør. Hvis plakken får lov til at blive siddende, kan kalksalte fra spyttet udfælde sig, og der dannes tandsten, som kun kan fjernes ved en tandrensning.

Hvordan stiller tandlægen diagnosen paradentose?
Ved de regelmæssige undersøgelser hos tandlægen eller tandplejeren indgår der også et check af tandkød og lommerne omkring tænderne (pocher). Pochedybden, som måles med et lille instrument, hvor spidsen er inddelt i millimetre, er i sundt tandkød en til to millimeter. Er den over fem millimeter, taler man om paradentose, og er den over 10 millimeter, er paradentosen alvorlig.
Tandlægen vil også kontrollere, om tænderne er løse ved at rokke forsigtigt med dem. Den endelig og sikre diagnose gøres med røntgenoptagelser. De såkaldte 'bitewings' viser meget fint, både om der er caries på tændernes sideflader, og om knoglen omkring tænderne er mindsket. Tandlægen vil derefter kunne fortælle dig, hvad der er galt, og hvordan du skal behandles.

Hvordan behandles paradentose?

Det vigtigste er altid god mundhygiejne. Man kan ikke fjerne alle bakterierne, men man kan mindske deres antal ved en god mundhygiejne.Mundhygiejne omfatter tandbørstning, brug af tandstikkere, tandtråd og de små 'flaskerensere' (approximalbørster), valg af god tandpasta, undertiden suppleret med mundskylningsvæsker.

Din tandlæge eller tandplejer kan altid rådgive dig med, hvad der er bedst i din mund. Det kan sagtens variere fra patient til patient afhængig af antallet af tænder, tandstilling, eventuelle kroner, broer og proteser eller særlige forhold.

Tandrensning og afpudsning: Man starter i simple tilfælde med en grundig tandrensning og en afpudsning af tandoverfladen, så tanden og eventuelt fyldninger bliver helt rene og glatte. Herved er det sværere for bakterierne at sætte sig fast og lettere for dig at holde tænderne rene. I forbindelse med tandrensning kan det for mange være en fordel at få en fluorpensling mod caries og følsomme tandhalse. Det er også en god idé at snakke mundhygiejne og få instruktion i, hvordan det gøres bedst. Effektiviteten af tandbørstning kan kontrolleres med specielle farvestoffer, som binder sig til plak.

Let paradentose: Er der lommer på fem til seks millimeter, vil man i de fleste tilfælde foretage behandling som nævnt ovenfor og en dybdetandrensning, hvor hver enkelt tandkødslomme renses meget grundigt, eventuelt under lokalbedøvelse, fordi det kan gøre ondt. Det kan godt være, at en sådan behandling skal gentages nogle gange inden for kort tidsrum, for at få tilstanden under kontrol.

Dybere lommer: En lommedybde over seks til syv millimeter vil som regel betyde kirurgisk indgreb, hvor man under lokalbedøvelse lukker op og renser overfladen af tandroden under direkte opsyn. Det kaldes for en flap-operation. Undertiden bortskærer man en del af tandkødet for på den måde at mindske lommedybden. Det hedder en gingivektomi, og resulterer i, at tænderne kommer til at se længere ud, fordi en del af roden bliver blottet.

Meget dybe lommer: Ved meget dybe lommer lokalt på enkelte tænder kan man forsøge at genskabe kæbeknoglen ved en såkaldt membranoperation. Det lykkes i mange tilfælde og kan give en ellers dødsdømt tand en ny chance.

Der er kommet et nyt præparat fra Sverige, der hedder Emdogain, som tandlægen blander til en væske lige før brugen. Hvis Emdogain placeres på den rensede rodoverflade, kan der dannes en ny rodhinde med større knoglefæste omkring tænderne. Systemet ser ud til at fungere godt.
Uanset hvilken behandling, der foretages, er det meget vigtigt, at behandlingen følges op ved hyppige kontroller og i mange tilfælde ligeså hyppige tandrensninger. Har man virkelige problemer, kan en tandrensning en gang om måneden være den eneste måde at holde paradentosen i skak på.

Udsigt for fremtiden

Selvom man har paradentose, behøver man ikke at fortvivle. Søger man hjælp hos tandlægen eller tandplejeren, er der gode muligheder for at bevare tænderne ved de nævnte behandlingsmuligheder. Der er dog visse mennesker, som - selvom de får optimal behandling - alligevel mister tænderne, fordi en kombination af meget aggressive bakterier og et svækket immunapparat simpelthen ødelægger kæbeknoglen uanset hvad, der gøres.

Mister man sine tænder på grund af paradentose, kan man senere erstatte de manglende tænder med implantater, som interessant nok sagtens kan hele og fungere i en mund, hvor der tidligere har været paradentose. Det skyldes, at hele mikrofloraen ændrer sig, når tænderne er væk.

Er paradentose farligt?

Man ved i dag, at dybe lommer kan rumme mange sygdoms-fremkaldende bakterier, som kan finde over i blodbanen og transporteres med blodet rundt i kroppen.Det kan være en medvirkende årsag til blodpropper i hjertet, hjerneblødninger og for tidlige fødsler. Man anbefaler derfor mennesker, som er i risikozonen, at få kontrolleret deres tandkød og tandkødslommer.